Den faste målerække
OEP’s 21-punkts måleprocedure med phoroptor på 6 meter og 40 cm – indført i Danmark omkring 1960.
En supplerende synsprøveteknik, udviklet for bedre at kunne undersøge og behandle samsynsproblemer – og for at kunne måle effekten af briller og samsynstræning, før og efter.
OEP’s 21-punkts måleprocedure med phoroptor på 6 meter og 40 cm – indført i Danmark omkring 1960.
De visuelle grundfunktioner undersøges i frit rum uden phoroptor – på 6 meter og i de funktionelle nærafstande.
Klienten går fra 6 meter ind til 42,5 cm og bruger både grovmotorik, finmotorik og øjnenes motorik. Så ses det præcis på hvilke afstande samsynet svigter.
Udmålingen sker i det centrale synsfelt, som deles i et perifert og et centralt fusionsområde. Udgangspunktet er en basisopstilling, hvor basisafstanden er konstrueret ud fra tangens til 15° – den fysiologiske konstant, fundet ved at markere den blinde plets øverste punkt.
Ud fra basisafstanden beregnes alle forventede størrelser og afstande på forhånd. Resultaterne kan derfor sammenlignes direkte med det forventede – og med Analytisk og Funktionel Optometri. Klienten og en eventuel ledsager kan følge tallene og se forbedringen.
Ove kaldte det at finde “hullerne” i samsynet: i fiksation, fori, fusion, stereosyn, vergens eller suppression – og ofte kun på bestemte afstande.



De standardafstande Ove brugte (cm). Fra basisafstanden på 160 cm beregnes alle funktionelle størrelser og afstande – som standard eller individuelt for den enkelte klient.
Typiske gener, Ove hørte igen og igen i prøverummet: